IKKE KUN FOR MORMOR OG MORFAR:
Unge er vilde med camping

Tager du en tur på campingpladsen i sommermånederne, er der fyldt med unge. Flere af os end nogensinde drager nemlig afsted på teltferie.

Torsdag 22-07-2010 kl: 19:07 af Oskar Herrik Nielsen | Opdateret: 22-07-2010 19:10     

Unge er vilde med camping

Hvis du tror, camping er noget med Richard Ragnvald og din gamle mormor, kan du godt tro om igen. De unge under 30 har taget over på campingpladserne. Og de hygger sig med petanque og åben himmel.

"Det er blevet meget moderne igen, og campingpladserne har også fået mange nye faciliteter de seneste år. Det appellerer til nogle fællesskabsting, som tiltrækker de unge," lyder det fra Lars Erik Jønsson, direktør i VisitDenmark.

Men det er også billigt for de unge sammenlignet med mange andre ferietyper, siger Lars Erik Jønsson.

At flere af de helt unge vælger camping, bekræftes af Søren Dahlin, der er campingchef i DCU, Dansk Camping Union.

"For 5-10 år siden var det et helt andet mønster. De unge nu har en helt anden tilgang til camping end tidligere. De er mere fordomsfri og vil høre græsset gro. Det er en god måde at være sammen på, som nu tiltrækker flere unge," siger Søren Dahlin.

Blandt andet på Blokhus Klit Camping oplever ejeren, Robby Møgelgaard Pedersen, at de unge komme til ham.

Nogle kommer for at feste i et telt længst væk på campingpladsen. Men det er også blevet helt almindeligt at se fire 20-årige piger i campingvogn, et nygift par på 22 eller et ungt forældrepar.

"De kommer her simpelthen for at hygge sig. Det skal værre stille og roligt, og der skal være fred og ro," siger campingpladsejeren Robby Møgelgaard Pedersen.

Tendensen viser sig også i en meningsmåling, som Wilke har lavet for Newspaq. Blandt de 15 til 29 årige er der flest, der vælger sommerferie som campist, nemlig hver femte.

Til sammenligning er det kun hver sjette eller syvende i de ældre aldersgrupper, der tager på camping, viser Wilke-målingen.

Det tidligere campingsegment, generationen over 60, vælger i stedet camping fra til fordel for mere luksuriøs ferie, fordi de nu har flere penge mellem hænderne og andre værdier end tidligere, mener direktør i VisitDenmark, Lars Jønsson.

"Den mest voksne del af befolkningen søger nu nogle mere luksusorienterede faciliteter som hoteller og feriecentre," siger Lars Jønsson


Copyright 2008-10 Ungnyt.dk • Nørrebrogade 8, 2. tv • DK-2200 København N • Tlf: 31 77 37 66 • Email: redaktion@ungnyt.dk • Alle rettigheder forbeholdes.

Flere nyheder i denne sektion:

- Flere unge på førtidspension
- For lidt hjælp til soldaterbørn
- Unge laver sommerlejr for asylbørn
- Spejdere bygger bro mellem muslimer og kristne
- Hellerup-unger opfører sig pænt i Skagen
- Børne-tattoo er forældrenes nye trend
- Unge er vilde med camping
- Fattige børn strømmer til feriekolonier
- Det er de unge, der hader bøsser
- Flere unge mobbes på nettet
- Unge fortryder konfirmation
- Ny forskning sætter unges fritidsliv under lup

Kommentar:
 
Navn:
 
Email adresse:

Ja tak, jeg vil gerne tilmeldes Ungnyt.dks nyhedsbrev.
Jeg accepterer betingelserne.
For at indsende din kommentar skal du indtaste billedets nummer og bogstaver i feltet nedenfor.
Kan du ikke se hvad der står så klik på billedet for at få en ny.

Indtast nummer og bogstaver .

Glæder du dig til en ny version af Ungnyt.dk?
Ja, meget - det bliver fedt!
Ja, det bliver okay
Måske, ved ikke
Nej, det er fint nu
Nej, ingen forandringer!


Se flere afstemninger!

E-mail:
Tilmeld
Frameld
Klik venligst